Testamente
Vil du være med til at sikre, at de vilde dyr i Danmark har gode leveforhold, når du ikke er her længere? Det kan du gøre ved at betænke Jægernes Naturfond i dit testamente. På den måde kan du sikre, at hele eller dele af din arv indgår i fondens arbejde for vildtet og vildtets levesteder.
Du kan læse mere om forholdene ved testamentering af arv i folderen Et naturligt testamente.
Hjælp og vejledning
Jægernes Naturfond har indgået et samarbejde med Penta Advokater
I forbindelse med Penta Advokaters oprettelse af et testamente, hvor der sker indsættelse af Jægernes Naturfond til at modtage arv, tilbyder Fonden at betale op til kr. 5.000,00 inkl. moms i salærtilskud til Penta Advokater for udarbejdelsen af testamentet.
Den del af salæret, der skal betales af Fonden, afregnes direkte over for Fonden. Salær ud over tilskuddet afregner Penta Advokater direkte over for klienten.
Hvis du overvejer at betænke Jægernes Naturfond i dit testamente, kan du kontakte fonden på e-mail: fonden@jaegerne.dk eller tlf. 88 88 75 00.